Socialpædagog
Jeg har siden 2003 arbejdet som socialpædagog inden for autismespektret. Jeg har mødt mennesker med mange forskellige udfordringer, både i forhold til deres diagnoser og livet generelt. Jeg har mødt deres familier og oplevet, hvilken glæde det kan være at have et barn med en diagnose, men jeg har samtidigt oplevet sorgen og bekymringen over, at intet blev, som man havde regnet med.
Praktikvejleder
I perioden 2005 til 2021 har jeg udover at være socialpædagog fungeret som praktikvejleder og haft kontakt med unge mennesker under uddannelse. Jeg har oplevet, hvor svært det kan være for nogle at få livet til at fungere med alt det, der er på spil, når man er ung – for eksempel usikkerhed, manglende tro på sig selv, stress og angst.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF)
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). MPF er en beskyttet titel og er din garanti for, at jeg har de kompetencer, der skal til for at give dig den rigtige hjælp og behandling. Alle foreningens medlemmer skal leve op til en række kriterier om uddannelse/efteruddannelse samt erhvervserfaring, og MPF er således et kvalitetsstempel.